Opdateret d. 18-05-03
Miljøpolitik
Konventionelt
landbruget er i mange år blevet beskyldt for at være hovedansvarlig for stort
set alle miljøproblemer i Danmark.
Er det rimeligt?
Jeg mener
nej.
Det vil jeg
forsøge et bevise på denne side.
Indhold:
Økologi med underpunkterne, Bæredygtigt
landbrug , Ægte økologi Strukturudviklingen
og Prisen for økologen.
Kunstgødning
Planteværnsmidler
med underpunkterne, Behandlingsindeks, Pesticider i grundvandet, Pesticiders
farlighed i grundvandet, Pesticiders farlighed generelt, Pesticidskatten og
Sprøjtegifte.
Gensplejsning
Salmonella med underpunkterne, Hvordan
smitter salmonella, Hvorfor er der så meget salmonella og salmonella DT104.
Iltsvind og Vandmiljøplan II er opdateret og flyttet til siden Iltsvind
Økologi
Ifølge
Politikens store nye NU DANSK ordbog betyder økologi: "læren om
sammenhængen mellem levende væsener og de naturforhold de lever under, om
naturens balance og dens kredsløb."
Jo mere hensyn
man tager til ovenstående, des lettere er det at drive landbrug. Det er ikke
ensbetydende med, at man ikke kan bruge kunstgødning og planteværnsmidler, man
skal blot sikre sig at de industrielt forarbejdede hjælpestoffer kun bruges
forsvarligt. Mere om det under punkterne Kunstgødning og
Planteværnsmidler.
I debatten får
man ofte det indtryk, at miljøbelastningen stiger voldsomt ved stigende
udbytter og, at det kan betale sig at overgødske, eller bruge for mange
planteværnsmidler. Det er ikke rigtigt. I en sund og økonomisk optimalt gødsket
kornmark, er der ikke mere tilgængeligt kvælstof tilbage i jorden til høst.
Derfor gælder det om at holde kornet sundt så længe som muligt, men igen der er
ingen økonomi i et overforbrug, hverken af gødning eller planteværnsmidler.
Økologisk Landbrug
har af ideologiske grunde helt fravalgt brugen af kunstgødning og
planteværnsmidler. Det betyder i praksis, at økologerne har fravalgt nogle
styringsmuligheder. Det er ikke ensbetydende med at deres landbrug er mere
økologisk bæredygtigt end det konventionelle.
Den økologiske
forståelse for naturen er kommet for at blive. Derfor er det nødvendigt at vi
giver økologien et indhold, som faglærte bønder kan respektere. Den eneste
årsag til, at jeg ikke driver et økologisk landbrug, er at økologer ikke må bruge
industrielt forarbejdet plantenæringsstof(kunstgødning) og industrielt
fremstillede planteværnsmidler. Naturen kan ikke kende forskel på
næringsstoffer, der er fremstillet industriel eller ved naturmetoden, og i
mange tilfælde tager naturen væsentlig mere skade, hvis vi bønder undlader brug
af vor tids planteværnsmidler, når vi dyrker de for befolkningen nødvendige
fødevarer
.
Bæredygtigt landbrug
Økologien er
skruet sammen på en sådan måde, at det kan være økonomisk tillokkende at omgå
reglerne, derfor er der et omfattende bureaukrati, der skal forhindre svindel,
er det bæredygtigt?
Med den viden
der er i dag, er det bevist, at dansk landbrug ikke kan omlægges til
økologisk landbrug, uden et meget stort udbyttetab. Markerne vil komme til at
mangle i hvert fald kali, medmindre økologerne importerer store mængder foder
og gødning fra udlandet. I dag får økologerne deres gødningsbehov dækket ved
import fra konventionelle naboer.
Der er mig
bekendt ikke nogen beviser på, at økologisk landbrug er mere miljøvenligt end
konventionelt tvært imod.
Moderne
landbrugs største miljøbelastning er ens, uanset om man er konventionel eller
økologisk bonde. Vi har den største miljøbelastning under de arbejdsopgaver,
som er ens: pløjning, harvning, såning og høst. Bort set fra at det
konventionelle høstudbyttet er væsentlig større end økologernes, og derfor
giver anledning til større trafikbelastning, når kornhøsten skal i hus. Det
kræver selvfølgelig også mere energi, at tørre det større udbytte, men hvis vi
nøjes med at have det totaludbytte, som økologien kan præstere, vil vi
konventionelle bønder kunne levere varen fra et væsentlig mindre areal end
økologerne, og derfor vil miljøbelastningen blive markant lavere, især hvis det
er den dårligste jord, som tages ud af omdriften.
Ukrudt har alle
dage været et stort problem i agerbruget. Hvis vi ikke kan bruge kemien i
bekæmpelsen, stiger behovet for mekanisk jordbehandling drastisk, eller man må
bruge flammekaster. Begge dele er meget energikrævende, derfor er der ingen garanti
for at de er mindre forurenende, end en kemisk bekæmpelse.
Kvik og tidsler
kræver meget energi, hvis de skal bekæmpes mekanisk. Vi har gode gennemprøvede
kemiske midler, der uden at forstyrre naturens balance, kan klare opgaven.
Landbrugsjorden
bliver ikke bedre af at blive at blive gennemharvet på kryds og tværs eller
pløjet. Omsætningen af organisk bundet kvælstof øges, men der er ingen planter
til at optage de frigivne næringsstoffer, som derfor let udvaskes.
Jordstrukturen
bliver heller ikke bedre af harvning, da en ubehandlet stubmark er væsentlig
bedre til at bortlede regnvand, end en harvet eller en nypløjet mark. Grunden
til at vi normalt pløjer inden vi sår, er reelt for at bekæmpe ukrudt. Korn og
frø spirer udemærket frem i ubehandlet stubmark, det kan man se over alt hvert
efterår.
Ægte økologi
Økologerne har
nogle holdninger til dyrevelfærd, der for mig at se ikke altid er til fordel
for dyrene. Økologiske høns lever livet væsentlig farligere end burhøns. Men de
økohøns, som overlever, har naturligvis haft et bedre liv end burhønsene, med
mindre de har været nederst i hakkeordenen, og derfor er blevet mobbet af deres
artsfæller.
Vi
konventionelle bønder har ikke økologernes ideologiske begrænsninger, så vi kan
altid vælge de mest miljøvenlige dyrkningsmetoder, og vi har naturligvis ikke
noget mod dyrevelfærd. Den skal blot være veldokumenteret, og forbrugerne skal
være rede til at betale en eventuel merpris.
I virkeligheden
er konventionelt landbrug i dag mere økologisk, end økologisk landbrug. Den
økologiske forståelse ville få meget lettere ved at brede sig i samfundet, hvis
reglerne for økologisk landbrug blev indrettet så økologerne altid kunne bruge
den mest miljøvenlige teknik, for så kan hele landbruget blive økologisk, uden
det kommer til at koste forbrugerne ret meget.
Strukturudviklingen
Man hører ofte,
at økologien kan forhindre strukturudviklingen i landbruget, der går mod meget
store gårde, men i flere år har de økologiske mælkeproducenter haft flere køer
i gennemsnit end de konventionelle. De største økobedrifter støder allerede
hovedet mod det loft over gårdstørrelsen, som landbrugsministeren vil indføre.
Når det i dag er
meget mere økonomisk attraktivt, at have meget jord end for 20 år siden, skyldes
det, at vore maskiner er blevet meget dyre. Meget af det der fordyrer
maskinerne forøger deres kapacitet. Teknologien koster stort set det samme,
uanset størrelsen, så prisen for en maskine, bliver ikke dobbelt så stor, selv
om kapaciteten fordobles.
Størrelsen og
især længden på den enkelte mark har også stor betydning for omkostningerne.
Man mærker det især når man høster en kile, jo nærmere man kommer spidsel, jo
længere tid tager det at fylde korntanken.
Normalt tænker
man ikke på, at spildet på en mejetærsker stiger både ved for stor og
for lille ydelse. Når man vender med en mejetærsker, falder ydelsen til
nul, og derfor stiger spildet voldsomt ved meget korte omgange.
Kurven over
omkostningerne pr tønde land falder kraftigt, indtil den begynder at flade ud
ved arealer på 3 - 400 tønder land. For 20 år siden var knækket på kurven
allerede mellem 100 og 150 tønde land, og for 50 år siden var det allerede
omkring 50 tønder land. Den udvikling gælder også for økologiske landbrug.
Prisen for økologi
Økologien kan
ikke blive den bæredygtige produktionsform i landbruget, med mindre samfundet
er villig til at betale en meget høj pris. Jeg har hørt, at det vil koste 9
mia. pr år, bare at forbyde alle planteværnsmidler. Hvad det vil koste også at
forbyde handelsgødning, er der ikke noget bud på.
Desværre vil
økologer normalt ikke deltage i en fordomsfri snak om landbrugets miljøforhold.
Det skyldes nok, at de er bange for virkeligheden!
Kunstgødning
Når man slår op
under kunstgødning i mit gamle leksikon fra 1912 står der "se
handelsgødning".
Jeg mener, at
den første danske gødningsfabrik blev indviet i 1851, og det blev almindeligt
at bruge handelsgødning i 1890erne.
På
forsøgsstationen ved Askov har man permanente gødningsforsøg, der er over 100
år gamle. Der er parceller, hvor man i alle år overhovedet ikke har gødet,
parceller kun gødsket med husdyrgødning og parceller kun gødsket med
handelsgødning.
I alle år har
de handelsgødskede parceller givet det størst udbytte, så myten, med at
kunstgødning udpiner jorden, holder ikke i virkeligheden.
Det er også min
erfaring efter mange år på Øgaard. Erfaringerne beskrives nærmere under
beskrivelsen af jorden på Øgaard.
Der er intet
kunstigt ved handelsgødning. Når planterne har optaget næringsstofferne fra
handelsgødning, er det lige så svært at skille handelsgødningen fra
naturgødningen, som det er at skille varmt og koldt vand, når det først er
blandet
Det er en myte,
uden hold i virkeligheden, at vi ved planteavl uden husdyrgødning eller
lignende, tilfører mere kvælstof end planterne optager. Planternes rodnet er
meget omfattende, det er der brugt meget kvælstof på at opbygge. Den kvælstof
bliver tilbage i jorden ved høst, og indgår i jordens pulje af organisk bundet
kvælstof.
Der er ikke hold
i påstandene om at kvælstof fra handelsgødning lettere udvaskes end kvælstof
fra husdyrgødning. Handelsgødningen optages let af planterne, medens den
organisk bundne kvælstof i husdyrgødning først skal mineraliseres, altså
omdannes så planterne kan optage dens næringsstoffer. Det tager tid, op til
flere år, så husdyrgødning øger mængden af organisk bundet kvælstof i jorden,
og derfor udvaskningsrissikoen.
Det kvælstof i
husdyrgødning, der hurtigst kan optages af planterne, findes i ajle (ren urin).
Derefter kommer svinegylle, kvæggylle og fast møg. Kvælstof i gødning fra dyr,
som går på dybstrøelse, nedbrydes så langsomt, at det kun er 15%, der er
tilgængeligt det første år, og det er helt umuligt, at komme op på en
udnyttelsesprocent på over 50, som det er med svinegylle.
.
Planteværnsmidler
Eller
pesticider, som planteværnsmidler hedder med et fremmedord. Planteværnsmidler
omfatter insektmidler (insekticider), svampemidler (fungicider),
vækstregulatorer, de såkaldte stråforkortere, og ukrudtsmidler (herbicider).
Brug af
planteværnsmidler kan bedst sammenlignes med brug af medicin. Hvis planterne er
syge kan det betale sig at sprøjte, men hvis planterne ikke er syge, eller
trues af ukrudt eller for meget vegetativ vækst, kan det ikke betale sig
at sprøjte. Derfor har vi i landbruget et begreb, der hedder skadetærskel.
Det kan ikke
betale sig at bekæmpe, hvis der kun er lidt ukrudt, men der er god økonomi i at
bekæmpe, hvis der er meget ukrudt. Ligeså med skadedyr og svampeangreb. Det betyder
også, at det ikke kan betale sig, at bruge større dosis end nødvendigt. Et
stort overforbrug kan endda betyde direkte udbyttetab. Der er tilfælde, hvor
skadetærsklen er ved forekomst, som med flyvehavre. Det er forbudt, at have
flyvehavre overalt i Danmark.
Det er en
almindelig misforståelse, at landbruget først begyndte at bruge
planteværnsmidler for 30-40 år siden. Den kemiske krigsførelse mod ukrudt
begyndte allerede før Første Verdenskrig.
Det er rigtigt,
at forbruget af planteværnsmidler steg meget i 80erne, da vi fik en række nye
effektive svampemidler. Skiftet fra mange marker med vårsæd, til mange marker
med vintersæd, har også betydet en stigning i behovet for brug af
planteværnsmidler. Det blev tilmed almindeligt med den såkaldte plansprøjtning,
hvor vi sprøjtede efter kalenderen i stedet for efter behov.
I dag er vi
blevet meget bedre til at forudse, hvornår der er behov for at sprøjte, og det
har sat sig spor i forbruget af planteværnsmidler.
Behandlingsindeks
Da man i 80erne
blev klar over, at vi var på gal vej med sprøjtning i landbruget, lavede
politikerne en handlingsplan, der sagde, at vi i 1997 skulle halvere forbruget
af planteværnsmidler i forhold til gennemsnittet af årene 1981-85, ikke kun i
tons aktivt stof, men også, hvor mange gange man kan sprøjte alle afgrøder med
fuld dosis.
Hvis det
lyder som sort tale så fortvivl ikke, for det er sort tale!
Behandlingsindekset
siger ikke noget om hvor farlige midlerne er for naturen, for regeringen vil
ikke lade planteværnsmidlernes miljøpåvirkning indgå i indekset
Tallet for
behandlingsindeks offentliggøres kun samlet for alle slags sprøjtemidler.
Derfor mener jeg ikke vi kan bruge det til noget fornuftigt.
Pesticider i grundvandet
Det normale
billede vi altid ser på TV, når talen er om pesticider i grundvandet, er en
bonde der sprøjter en kornmark, der er knæhøj. Så er det enten svampe eller
skadedyr der sprøjtes mod, og det er ikke meget sprøjtevæske der når jorden.
Det er
naturligvis en forudsætning for at et sprøjtemiddel kan ende i grundvandet, at
det først når jordoverfladen.
Mig bekendt er
det kun ukrudtsmidler der er fundet i grundvandet, og hovedparten af
pesticidfundene i grundvandet kan ikke føres tilbage til landbruget. Det
er også en kendsgerning, at planteværnsmidler nedbrydes væsentlig hurtigere i
en god landbrugsjord, end f.eks. i grus og perlesten for ikke at tale om
fliser, hvor vi som privatpersoner ofte er fristet til at sprøjte. Det har
undersøgelser foretaget af Danmarks jordbrugs Forsknings Forskningscenter Flakkebjerg,
Afdeling for Plantebeskyttelse vist.
Der er stort set
heller ikke fundet spor af pesticider i grundvandet, som må bruges i dag. Der
er heller ikke stor sandsynlighed for at de kommer der, da de ikke findes under
pløjelaget eller i de øvre grundvandslag.
Det er under 30%
af lukkede vandboringer på grund af pesticider, hvor det pesticid, som er årsag
til at vandboringen er lukket, kan føres tilbage til planteværnsmidler, som er
brugt i landbrugsafgrøder.
Selv om et
planteværnsmiddel/pesticid har været anvendt i landbruget, betyder det ikke, at
landbruget er ansvarlig for en lukket vandboring. Et godt eksempel er DSBs bug
af Atrazin i Ejstrupholm. Der er også lukket mindst en vandboring i Hvidovre
pga. de såkaldte hormonmidler, som ikke kan føres tilbage til landbruget.
Pesticiders farlighed i
grundvandet
Det er en
almindelig og forståelig holdning, at vi ikke bør tolerere pesticider i
grundvandet, som jeg ikke er modstander af. Vi skal bare passe på, at vi ikke
overreagerer. Hvis alt det vand, et menneske drikker fra fødsel til sin 80 års
fødselsdag, indeholder lige netop grænseværdien for pesticider, vil det svare
til at have optaget samme mængde giftstoffer, som man får, hvis man ryger en
halv cigaret!
Både
Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening har erkendt, at der ikke er
seriøse betænkeligheder ved landbrugets brug af planteværnsmidler, men det
skilter de ikke med.
Pesticiders farlighed
generelt
Der er vel ikke
det sundhedsproblem i det danske samfund, der ifølge politikere og medier ikke
skyldes landbrugets brug af planteværnsmidler, eller sprøjtegifte som de
normalt kaldes i medierne.
Virkeligheden
er, at landbrugets forbrug af pesticider kun udgør 0,6 pct. af det samlede
danske forbrug af industrielt fremstillet kemikalier.
De resterende
99,4 % bruges enten i private hjem eller i industrien og på kontorer. De ender
ofte ude i naturen, og det er ikke betryggende, da det er de færreste af dem,
som er kontrolleret for deres påvirkning af naturen.
Private husstandes
kemikalier, er alle de mange forskellige stoffer, vi omgiver os med i
dagligdagen, kosmetik og rengøringsmidler, lak og maling osv. Mange af
produkterne nedbrydes ofte ikke i rensningsanlæg. Private husholdninger bruger
ca.
I industrien og
på kontorer bruges også meget kemi, som ikke ville kunne godkendes, hvis den
skulle bruges på markerne pga. faren for naturen. Hvor havner spildprodukterne?
I de seneste år
har Miljøstyrelsen revurderet alle planteværnsmidler. Mange er blevet forbudt,
og der er nogle som stadig må bruges under specielle betingelser, hvor de ikke
er nogen trussel mod naturen.
De kemikalier,
vi bruger som planteværnsmidler (pesticider), er ikke farligere for miljøet end
mange af de resterende 99,4%. Ifølge Miljøstyrelsen er der blandt de 100 mest
uønskede kemiske stoffer, som bruges i Danmark, kun to, som indgår i
planteværnsmidler. Da det kun er såkaldte hjælpestoffer, regner man med at de
snart kan undværes.
Personligt har jeg aldrig følt ubehag ved omgang af
planteværnsmidler. Jeg tør ikke vaske mine hænder med håndsæbe, der ikke er
godkendt af Astma og Allergiforbundet, for så er jeg bange for at få ondt i
øjnene, og jeg tør ikke vaske mit tøj i et vaskepulver, der ikke er godkendt af
Astma og Allergiforbundet af samme årsag.
Når jeg har købt
en fabriksny traktor, har jeg ikke befundet mig godt i den, før den lugtede
mere af kalve eller grise, end af ny traktor.
Der er en anden
indikator på, at mange planteværnsmidler er ufarlige for miljøet. Vi bønder må
skaffe os af med hovedparten af de dunke, der har været planteværnsmidler i,
gennem den almindelige dagrenovation, bare dunkene er skyllet grundigt med
vand.
Pesticidskatten
Vi bønder er
blevet velsignet med en pesticidskat, selv om det i flere år har været
holdningen i landbruget, at midler der udgør en sundhedsrisiko skal
forbydes, for de bliver jo ikke mindre farlige af, at der bliver
lagt skat på dem.
Pesticidskatten
kan i virkeligheden øge landbrugets miljøbelastning med planteværnsmidler. Da
skattens størrelse kun er afhængig af prisen, bliver det mere attraktivt at
vælge det billigste middel, selv om et dyrere er mere skånsomme over for
naturen.
Specielt blandt
insektmidlerne, der har den største skat, er der mange penge at spare, ved at
vælge det billigste middel mod bladlus, i stedet for det, der er bedst for
miljøet.
En del af
Pesticidskatten tilfalder økologerne. Dobbeltmoral er tilsyneladende bedre end
moral for økologer?
Sprøjtegifte
Det er i de
seneste år blevet almindeligt, at kalde planteværnsmidler for sprøjtegifte.
Når man taler om
gift, tænker man normalt på stoffer med dødningehoved på dunken, og nogle af de
gamle, kunne ligefrem slå mennesker ihjel. Det er mange år siden, vi har brugt
planteværnsmidler mærket med dødningehoved i landbrugsafgrøder.
På dansk hedder
pesticider planteværnsmidler med god grund. Vi bruger dem for at værne vore
afgrøder mod skadevoldere. Det har til alle tider været planteavlerens
vigtigste opgave, at give kulturplanterne så gode forhold som muligt.
At vi bruger
ukrudtsmidlerne til at bekæmpe ukrudt med berettiger ikke til at kalde dem
sprøjtegift, for vi bruger også plov og harve til ukrudtsbekæmpelse.
Som ordet
sprøjtegifte bruges i medierne, svarer det groft sagt til, at kalde de
mennesker, hvis hudfarve afviger meget fra normaldanskerens, for enten nigger,
perker eller fejlfarvet.
Gensplejsning
Jeg er ikke
begejstret for gensplejsede afgrøder.
Der hvor jeg ser
den mindste fare ved gensplejsning, er ved gensplejsede planter, som kan tåle
et ukrudtsmiddel (herbicid), for de planter mister deres fortrinsstilling i
naturen, hvis man holder op med at bruge det pågældende ukrudtsmiddel.
Jeg er
naturligvis bekymret over, at man ofte også indsætter gener, som egentlig ikke
har betydning for afgrøden, men måske skal tjene til at kontrollere
grensplejsningen, eller bare følger med, uden at der er fokuseret på deres
virkning.
Der har været
mindst et eksempel på, at der, vist nok uden grund, er indsat et antibiotika,
der kan være med til at nedbryde antibiotikaenes effektivitet. Det må siges at
være højst kritisabelt, og en god grund til ikke at have den store tillid til
gensplejsning på nuværende tidspunkt.
Der hvor jeg
er mest bekymret, er hvis man laver organismer, som slipper ud i naturen, og er
naturens egne organismer overlegen.
Vi har allerede,
længe før gensplejsning blev opfundet, set mange uheldige eksempler på
biologisk bekæmpelse, som er gået så galt, at den biologiske bekæmpelse er
blevet et større problem, end det problem der skulle bekæmpes,.
Salmonella.
Salmonella er en
naturligt forekommende bakterie, som det er håbløst at udrydde. Vi har altid
haft salmonella.
Svenskerne havde
en salmonellaepidemi i begyndelsen af 50'erne, med vist nok flere hundrede døde.
Det er baggrunden til deres forspring i salmonellabekæmpelsen.
Salmonella var
en væsentlig grund til, at det var en forbrydelse, at servere rødt kød i min
barndom, og den salmonella, der normalt forekommer hos svin, hed i gamle dage
musetyfus.
Hvordan smitter salmonella?
Salmonella
smitter kun gennem gødning, og man bliver kun syg af den, hvis man får mange
bakterier.
Med mindre en
gris er syg af salmonella, hvad den sjældent er, har den kun
salmonellabakterierne i tarmen.
Salmonella tåler
hverken opvarmning til over 72 grader C. eller et surt miljø, så hvis vi
opvarmer vor mad godt nok, eller vi er tilstrækkelig mavesure, er vi godt
forsikret mod at blive syge.
Hvorfor er der så meget
salmonella?
Der er ingen
tvivl om, at vore grise har alt for meget salmonella i dag. Det skyldes ikke
strukturudviklingen med såkaldte svinefabrikker, da der ikke er sammenhæng
mellem besætningsstørrelse og salmonellaniveau.
Fodringen har
nok hovedansvaret. I gamle dage fik grisene syrnet skummetmælk og formalet byg.
Selv da vi erstattede skummetmælken med sojaskrå gik det godt. Det gik først
rigtigt galt, da man vedtog, at alt færdigfoder skulle være salmonellafrit, og
derfor skulle varmebehandles, så alle bakterier blev slået ihjel.
Da det langt fra
alle bakterier, der er skadelige, har det vist sig, at der især er
salmonellaproblemer i besætninger, der får færdigfoder.
Med den viden,
der er for tiden, er det sundeste foder til grise vådfoder, der har stået i
støb (foder og vand er blandet) i mindst 6 timer, og halvdelen af blandingen er
rester fra forrige fodring.
Der er ikke
forskel på forekomsten af salmonella i konventionelle og økologiske
svinebesætninger, men der er en tendens til, at der er mere salmonella blandt
frilandsgrise, end blandt resten.
Salmonella DT104
Salmonella
DT104 er flere forskellige multiresistente salmonellatyper, der er
resistent over for mindst 5 forskellige typer antibiotika. De kan ikke sættes i
forbindelse med brug af antibiotiske vækstfremmere, og det er heller ikke
sandsynligt, at resistensen er opstået i Danmark.
Selv om man rent
ud sagt ikke aner, hvor de spredte tilfælde af salmonella DT104 i
svinebesætninger kommer fra, er det naturligvis et vink med en vognstang, om at
medicinalindustrien ikke kan løse alle vore eller vore husdyrs helbredsproblemer.
Det er
paradoksalt, at reglerne for dyrevelfærd besværliggør salmonellabekæmpelsen hos
kalvene, da velfærdskalve skal have mulighed for fysisk kontakt med nabokalve,
og har derfor mulighed for at skide på hinanden.
Salmonella
smitter kun gennem gødning. Hvis kød
bliver smittet med salmonella, kommer smitten fra gødning. Salmonellaen kan
naturligvis spredes på kødet, men den sidder altid på overfladen. Hakket kød
har kun overflade.
Debat ønskes
Da en fornuftig
snak øger forståelsen mellem mennesker, er du naturligvis meget velkommen til
at skrive til mig, men I må selv skrive min adresse ”kkg @ grodal.dk”,
ellers får jeg alt for meget spammail.
Mine holdninger
er til falds for gode argumenter.