Øgaard

Opdateret d. 10-03-03

· Øgaard

· · · · · Indhold:

Historien, Jorden, Brak og ukrudt, De vilde dyr på Øgaard, Markafgrøder, Markplan, Sten, Husdyr (eller mangel på samme).

Historien

· · · · · At min oldemor, har vogtet køer ude på Hagested Øerne før Lammefjorden blev udtørret, har nok ikke haft indflydelse på den senere historie. At min farfar på et tidspunkt ejede omkring 75 tdr. land på Lammefjorden, har derimod haft stor betydning for, at mine forældre i 1936 byggede Øgaard, her på den yderste spids af de tidligere Hagested Øer.

Øgaard i 1937

· · · · · Den gang var der meget bart på Øgaard, der var nogle få små træer. I dag er 4 gråpopler, 7 birke og et egetræ tilbage af dem.

Da Øgaard blev bygget, blev plantet læhegn omkring gården, og anlagt både pryd-, urte- og frugthave. Under krigen blev der plantet mange læhegn her på Lammefjorden, som beskæftigelsesarbejde.

De levende hegn har begrænset sandflugten meget, for selv om jorden rundt omkring gården er stiv lerjord, er der ikke langt til sandjorden, og da der ikke var mange forhindringer, kunne der ligge sanddriver i vindueskarmen efter en god sandstorm. Det er heldigvis historie nu.

De mange levende hegn har betydet, at udsigten på den flade Lammefjord er blevet reduceret kraftigt, men det er den pris, man må betale, for at ha' de goder som gode læforhold giver. De levende hegn gør jorden mere dyrkningssikker, og som sidegevinst giver læhegnene også et varieret dyreliv.

Der hører ca. 6 tdr. land gran / fyrre plantage til Øgaard. I udkanten af "skoven" er der et lille vandhul, som gennemstrømmes af et dræn. Vandhullet blev gravet i efteråret 1994. Da der var dynd i bunden, varede det ikke længe inden det var totalt tilgroet af alger, så alt liv forsvandt. Siden er vandhullet kommet i så god økologisk balance, at den lille vandsalamander og mange guldsmede har ynglet der i 1999.

Jeg overtog Øgaard i 1972, og i min regeringstid er civilisationen kommet tæt på. I dag har jeg en skydebane i den ene ende af marken og en losseplads i den anden. Nord for gården står der 6 104 meter høje vindmøller.

Den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Vig, som er vedtaget i Folketinget, vil komme til at gå tværs gennem markerne, så det ender jo nok med, at Øgaard kommer ned på omkring 60 tdr. land, for enden af en blind vej som i min barndom.

Det område som ligger mellem lossepladsen og motorvejen skal bruges til en udvidelse af lossepladsen. Området omfatter hovedparten af naturværdierne på Øgaard, så jeg har i efteråret 2001 udviddet haven med en mindre nyplantet skov.

Jorden

· · · · · Da hovedparten af jorden på Øgaard, har været oversvømmet under højvande og tør under lavvande indtil for 125 år siden, indeholder den ikke meget muld. Der er noget som minder om den dyndjord jeg omtaler under Lammefjorden, og der er en del som er ren strandsand, men der er mest stiv lerjord.

Meget af lerjorden er drænet med kun 10 meter mellem drænledningerne. Når den tørre om foråret er den gul, og i min barndom i 50erne var det nødvendigt at harve over drænene, længe inden vi kunne harve resten af marken.

I dag er det svært at se, hvor drænene ligger, når jorden tørrer om foråret. Den stiveste lerjord er blevet meget lettere at dyrke, fordi der i dag er mere organisk materiale i pløjelaget, så der er ikke hold i økologernes påstand, at konventionelt landbrug driver rovdrift på jorden.

Det er klart, at det er godt for jorden, at det blev forbudt at brænde halm af for snart mange år siden, selv om det ikke var derfor halmafbrænding blev forbudt. Jo mere organisk materiale pløjelaget indeholder, jo mere dyrkningssikker bliver jorden.

Brak og ukrudt

· · · · · Da jorden på Øgaard er af meget svingende beskaffenhed, hører jeg til blandt de bønder, som betragter EU's brakordning som en gave fra himmelen.

Det er interessant at følge brakmarken, da det er spændende, at følge udviklingen i plante og dyreliv, når man holder op med at drive et stykke landbrugsjord.

De af brakmarkerne, hvor udviklingen i floraen har været rigest, er på den del, hvor jeg blot fjernede halmen efter høst i 1992, og ikke har rodet i jorden siden. De brakmarker, hvor jeg skulle så græs af hensyn til miljøet, har slet ikke det varierede planteliv som de marker, der hvor der kun er "ukrudt".

De eneste kulturplanter, der er i brakmarkerne, er nogle som høret til i græsmarker. Det er egentlig betryggende, at vore højt forædlede kornsorter, ikke har en jordisk chance for at overleve i naturen.

Det er svært, at bedømme brakkens betydning for dyrelivet, da jeg bor tæt på lossepladsen, der tiltrækker mange sølvmåger og kragefugle.

De brakmarker, hvor jeg har sået græs, er det tilsyneladende kun mus, der har det godt, men de er føde for tårnfalken, som bor i sin redekasse over ladegavlen, og den store høg med hvid halerod, jeg ofte ser afpatruljere brak og græsmarker.

Jeg bryder mig ikke meget om ordet ukrudt, på den måde det normalt bruges, for jeg har hverken ukrudt i min have eller i mine brakmarker, selv om der begge steder er mange planter, der normalt kaldes ukrudt. Jeg har ikke noget mod mælkebøtter og lignende i min græsplæne eller brakmarker.

De rekreative arealer

· · · · · Som det fremgår af afsnittet markafgrøder er der ca. 12 tdr. land, hvad der svarer til lige så mange fodboldbaner, der ikke dyrkes. Ca. halvdelen er en mindre skov, der dels består af fyr og gran, der er plantet under Anden Verdenskrig, nogle juletræer der er blevet for gamle og en del nyplantning af fyr gran og diverse løvtræer og buske.

Skoven er plantet på meget ringe jord, derfor har den alle dage været ramt af skovdød. Det er gået værst ud over granerne, så der er ikke mange grantræer tilbage i den gamle skov.

De vilde dyr på Øgaard

· · · · · Der var frem til 1998 hvor jeg havde fedesvin var der flere svaler på Øgaard, end der var i min barndom.

Nu hvor der ikke er husdyr på gården, og derfor heller ikke mange insekter, som svalerne lever af, er der kun en enkelt rede.

Tårnfalkene bor fast i redekassen over ladegavlen, og deres skrig er blevet en naturlig del af lydene på Øgaard. De har både i 98 og 99 fået mindst 3 unger på vingerne.eg tror ikke de havde succes i 2000 men i 2001 fik de 4 unger på vingerne, selv om jeg den 10. januar fandt denne døde tårnfalk neden under kassen.

Jeg har nok et økologisk dyreliv på Øgaard, da jeg har meget græs i mine marker, også som ukrudt. Det er ofte "svært", at komme frem for lærker, selv om jeg kører i traktor.

Der holder mange skovduer til i haven, og jeg har haft en skovdue, der byggede rede på motoren til min kornelevator, selv om den kørte hver eneste dag. Det er interessant, at iagttage den tilpasningsevne, mange vilde dyr har.

Fasaner og agerhøns færdes hjemmevant over alt på gården, og flyver larmende op når jeg kommer dem for nær.

Der er en fast bestand af rådyr, og de er almindelige gæster i haven, men der går de meget diskret. Ofte er det eneste tegn deres færden, når bukken afsætter sine visitkort, ved at flænse grene eller små træer.

Her er også harer, ikke nogen stor bestand, men den er levedygtig.

Jeg møder mange småfugle i marken, pga. de levende hegn.

Der er flere skader og krager end jeg bryder mig om, men jeg bor jo tæt ved lossepladsen. Det er i de seneste år blevet svært at regulere bestanden, for Svend Augen elsker de sorte altædende fugle, men de har jo også den samme farve som hans samvittighed. Altså under forudsætning af at Svend Augen har en samvittighed, og han har brugt den.

Der er mange småfugle i haven, men jeg fodrer dem også året rundt med hvede, raps, svinefoder og brød. Der er flest skovspurve, men der er også solsort, bogfinke, grønirisk, guldspurv, musvit, blåmejse, jernspurv, rødhals, gærdesmutte og flagspætte.

Spurvehøgen er også gæst ved foderbrættet, og den er ligeså velkommen som de øvrige. Det er fascinerende at se den, når den sider på terrassen uden for havedøren, og venter på den varme mad. Når den sidder der, er der ikke mange småfugle i nærheden.

I virkeligheden er rovfugle som spurvehøgen og musvågen, der også er en almindelig gæst, med til sikre den økologiske balance i naturen, for rovfuglene har kun mulighed for at fange svækkede dyr. Lige som rovdyrene ræv og kat, optræder rovfuglene oftest som naturens skraldemænd.

Markafgrøder

· · · · · · Ud af de 112 tdr. land der hører til ejendommen dyrkes de 100, eller 55,2 ha. Ud over "skoven" bruges de sidste 12 tdr. land til nogle markveje og over 2 km læhegn, hvoraf halvdelen står i skel. Haven og resten af arealet, hvor gården ligger, og de store stenbunker tager også plads.

Efter EU begyndte at udbetale den såkaldte hektarstøtte, er vi begyndt at ha' vore markers areal i ha, da vi hvert år skal indsende en ansøgning, hvor alle marker bl.a. skal være opgivet med arealet i ha.

8,2 ha af Øgaard er braklagt. Det er hovedsageligt ren strandsand.

18 ha kan bruges til gulerødder og kartofler. Dem dyrker jeg ikke selv, da jeg ikke har den fornødne erfaring. Arealet er også for lille til at der kan blive en rentabel produktion, så det er godt, at der er naboer nok, der vil give er rimelig pris for at få lov til at dyrke specialafgrøderne.

5 - 8 ha dyrkes normalt med Italiensk Rajgræs til frø. Jeg sår den sammen med vårbyg, og høster frø på den året efter, men man kan også så Italiensk Rajgræs om efteråret lige som vintersæd. Der kan kun høstes frø den et år, og der spildes så mange frø, at man ikke kan dyrke andet græsfrø, når der har været dyrket Italienske Rajgræs i marken.

Italiensk rajgræs bruges mest til efterafgrøde efter vårsæd, hvor den ikke kun giver et stort udbytte af græs om efteråret, men også kan være med til at reducere nitratudvaskningen. Den er også velegnet til en etårig græsmark.

5 - 8 ha dyrkes normalt med raps, og i resten er der korn. I flere år har vinterhvede været hovedafgrøden, men i år er der mest triticale, som er en krydsning mellem rug og hvede, og bruges til foder. Tricitalen passer bedst på den jord, der er lidt for god til rug, men ikke god nok til hvede, der er meget krævende.

Sten

· · · · · · Der er samlet utroligt mange sten på Øgaard, men det er heldigvis snart historie. Det hjælper at samle sten, for der bliver færre og færre med tiden. I dag samler jeg kun en brøkdel af dem jeg samlede for 25 år siden. Det er ikke fordi, jeg er blevet mindre omhyggelig, men fordi der ikke er så mange sten mere

En del af de sten som blev samlet alene i1964-65 på "Prærien", som blev opdyrket i 1964. Traktorsporet er ca. 1,5 m bredt. Stenene blev læsset på en vogn, med en greb, og læsset af igen manuelt, da det var før, der kom en tipvogn på Øgaard. Jeg var heldigvis soldat i 1964-65.

Inden Prærien blev pløjet op, lå der mange meget store sten i overfladen, men da de først var blevet fjernet, har jeg ikke mødt en sten, der var større, end min traktor kunne løfte den.

Prærien som den så de første år efter den var blevet pløjet op i 1964, inden der var blevet samlet sten. I dag ser den næsten ud som på billedet med stenbunken, inden der bliver samlet sten.

Husdyr.

· · · · · · Der er ikke dyr på gården, da alle grisene forsvandt en juli dag i1998 pga. salmonella DT 104, som var lidt speciel, da den var resistent over for et bestemt bredspektret antibiotikum. Derfor har jeg nok interesseret mig mere om salmonella end jeg ellers ville ha' gjort.

Jeg vil ikke sætte dyr ind igen, da hovedparten af inventaret er brændt, og jeg er for gammel til at bygge nye stalde, som reelt er en forudsætning for at genoptage fedesvineproduktionen

Hvor den multiresistente salmonella, der ramte besætningen i foråret 98, kom fra, får vi aldrig at vide. Det eneste der er sikkert, er at resistensen ikke er opstået hos mig eller hos min nabo, som samtidig blev ramt af den samme type salmonella, da vi ikke har brugt det antibiotikum, den var modstandsdygtig mod.