Opdateret 15/11 2007

Iltsvind

 

Indhold:

Iltsvindet der regnede væk. 1

Algers iltforbrug. 2

Bundvending. 2

Sildeeventyret i Skanør 2

Nitrat-teorien. 3

Nitrat modvirker iltsvind. 5

Naturen bekræfter 6

Blågrønalger 7

Mariager Fjord. 8

Vandmiljøplan II 8

Nitratudvaskning. 9

Prisen for Vandmiljøplan II 9

Våde enge. 10

Konklusion. 11

Iltsvindet der regnede væk

Sommeren 2007 burde give dødsstødet til ”Nitratteorien”.

Vinteren 2006/07 var varm og våd, så der var en stor nitratudvaskning fra landbrugsjorden. Samtidig forudsage meterologerne, at sommeren ville blive varmere end normalt, så det var forventeligt, at der i sensommeren ville opstå udbredt iltsvind i de danske farvande.

Meterologerne fik ret i at vi fik en varm sommer, rent statistisk, selv om vi danskere ikke tænker tilbage på sommeren 2007 som varm, men våd.

Havtemperaturen i de danske farvande var hen over sommeren høj nok til udbredt iltsvind, men det udeblev til forskernes store overraskelse. En tidlig morgen hørte jeg i DR P4, en af de fremmeste forskere i DMU (Danmarks MiljøUndersøgelser) ikke havde nogen forklaring på det manglende iltsvind.

Forklaringen ligger ellers lige for. Sommeren 2007 var utrolig våd. Hen over sommeren er der ledt store mængder nitrat ud i havet omkring Danmark, så indholdet i sensommeren, hvor iltsvind normalt forekommer, var væsentlig højere end det plejer.

Algers iltforbrug

Da alger er planter, lige som skovens træer, er levende alger nettoleverandør af ilt til omgivelserne lige som skovens træer. Det faktum overses desværre alt for tit i debatten om iltsvind.

Når der er levende alger i vandet er der også ilt, så hvis vi kunne holde liv i algerne hen over sommeren ville de danske søer og fjorde ikke være så hårdt ramt af iltsvind som de er nu, men det er nok ønsketænkning, for det kræver formodentlig mere kvælstof i vandet i sensommeren.

Desværre er det umuligt at få biologer til at forklare, hvorfor stort set alle alger på, nær de kvælstoffikserende blågrønalger, dør midt på sommeren, hvor man ellers skulde tro forholdene var perfekte. Det eneste vi med sikkerhed ved, er at kvælstofindholdet er faldende hen over sommeren.

Bundvending

Iltsvinds værste udgave er de såkaldte bundvendinger, hvor der frigives store mængder giftige svovlbrinter fra bunden, som slår selv fisk ihjel. En forudsætning for en bundvænding, er at vandet umiddelbart over bunden ikke kun er iltfrit, men også mangler kvælstof i formen Nitrat, NO3.

Sildeeventyret i Skanør

Der har i årtusinder været iltsvind i danske farvande. På Lammefjorden findes op til 40 meter dybe dyndlag, som er skabt af iltsvind.

Vi har alle i vor skoletid hørt om sildeeventyret i Skanør i Middelalderen. Den gang var temperaturen på vore bredegrader væsentlig højere end den er i dag. Dengang som idag er varme somre ensbetydende med omfattende iltsvind i de danske farvande.

I Middelalderen var temperaturen så høj, at Østersøen stort set hver år blev ramt af så kraftigt iltsvind, så torskeyngelen gik tilgrunde. Da torsk er sildens værste fjende, betød den manglende torskebestand at silden blev så talrig, så vi har svært ved at forstå det i dag.

Ved Middelalderens afslutning faldt temperaturen omkring Danmark. Vi fik den såkaldte lille Istid med kulmination omkring 1660, hvor den svenske hær gik over isen på Storebælt. Da temperaturen fald mindskedes iltsvindet i Østersøen så meget at torskeyngelen igen kunne overleve, og sildeeventyret endte.

Nitrat-teorien

Nitrat-teorien opstod først i 80erne, hvor man troede, at landbruget hurtigt kunne reducere nitratudvaskningen, blot ved at stoppe overgødskningen, og det midlertidigt kunne mindske iltsvind. Dengang vidste man godt, at det egentlige problem var fosfor og slam fra bysamfundene, men man vidste også, at de udledninger ville det tage tid stoppe, samt at det ville tage lang tid at opbruge de ophobede slam- og fosforpuljer i vandmiljøet.

Det gik ikke lige så hurtigt med at få bygget rensningsanlæg, som det har fremgået af miljødebatten i over 10 år. Københavns rensningsanlæg Lynetten, som behandler spildevandet fra over 1/5 af den danske befolkning, var først færdig sidst i august 1997. Indtil fredag den 28 august 1997 sendte den dagligt enorme mængder slam ud i Øresund. Det var altså kun få dage før Mariager Fjord vendte vrangen ud, at Lynetten kunne leve op til Vandmiljøplanens krav. Den havde fået dispensation fra kravene i Vandmiljøplan I, så formelt overtrådte københavnerne ikke planen. Men man kan vel ikke med rimelighed påstå, at landets hovedstad opfyldte Vandmiljøplan I før den sidste fredag i august 1997. 10 år efter landbruget havde stoppet den tilsvarende forurening, gårdbidraget.

Nitratudvaskningen kommer fra markerne, og kan kun reduceres kraftigt, ved enten at holde op med at dyrke korn eller udpine landbrugsjorden. Se under Vandmiljøplan II.

Vi er ved at have styr på slam- og fosforproblemet, så det er et yderligt argument for at opgive nitratteorien, for oprindeligt var den kun ment som en overgangsløsning. Eftertiden har endvidere vist, at det er utroligt svært at reducere nitratudvaskningen, derfor er det på tide, at vi opgiver den midlertidige løsning, og glæder os over at den bæredygtige løsning stort set er gennemført.

Påstanden om gødskning med kvælstof giver øget vækst gælder kun hvis det drejer sig om monokulturer, som en ren kornmark. Den slags monokulturer findes ikke i vandmiljøet. Øget vækst af grønalger giver næppe iltsvind, så længe der er liv i algerne, da de lige som en grøn skov er nettoleverandør af ilt til omgivelserne.

Der er en stigende erkendelse i forskningsmiljøer om at nitrat ikke giver iltsvind. Nitrat udvaskes vinter og tidligt forår. På det tidspunkt er fosfor begrænsende plantenæringsstof i vore indre farvande, så stor nitratudvaskning kan ikke øge algevæksten. Senere på året falder nitratindholdet, så midt på sommeren er nitrat blevet begrænsende næringsstof. Det er på samme tid der findes massedødsfald blandt grønalger, under klimatiske forhold, som burde være ideelle for plantevækst, varmt vand og stor solindstråling. Derfor er det sandsynligt, at massedødsfaldet skyldes misvækst på grund af nitratmangel i vandmiljøet. Argumentet styrkes af, at i samme periode forekommer der masseopblomstring af de giftige blågrønalger, som selv kan klare nitratforsyningen, ligesom kløver og ærter.

Der har været en tendens til at iltsvind har været kraftigste efter år med lille nitratudvaskning fra landbrugsjorden. Tilsyneladende har 2002 været en undtagelse, for vi havde den største nitratudvaskning imange år. Vi havde også det værste iltsvind i mange år, men vi havde også rekord i iltsvinds ultimative udgave bundvænding, som slår fisk ihjel.

Ifølge DMUs temarapport 42/2002, "Stofomsætning i havbunden" vender havbunden kun vrangen ud med fiskedød tilfølge, når bundvandet både mangler ilt og nitrat.

og der var også kraftigere iltsvind, men vi havde også flere blågrønalger.

I Danmark føres der en omfattende kontrol med landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet. Men selv om blågrønalger også tilfører vandmiljøet organisk bundet kvælstof, som siges er hovedansvarlig for iltsvind, er der ingen dansk opgørelse over hvor meget organisk bundet kvælstof blågrønalgerne tilfører vandmiljøet.

Nitrat modvirker iltsvind

Nitrat (NO3) kan ikke ophobes i vandmiljøet, men nedbrydes til rent kvælstof (N2) og rent ilt (O2). Det kaldes denitrifikation. Kvælstoffet fordamper og indgår i luftens pulje ca. 80% N2, og iltet kan erstatte frit ilt for bakterier, som nedbryder slam og døde alger i vandmiljøet. Ilten kommer ikke fisk og bunddyr tilgode, men nitraten medvirker til at det egentlige miljøproblem, for meget slam løses hurtigere.

Fagfolk har ligefrem brugt nitrat (kalksalpeter) som middel til at fjerne fosforholdigt slam, hovedskurken for iltsvind. Ifølge DMU's temarapport "Danske søer og deres restaurering" har man gennem to somre med godt resultat tilsat kalksalpeter til Lyngsø ved Silkeborg.

Levende grønalger tilfører netto vandmiljøet ilt, lige som vore skove tilfører atmosfæren ilt. Det glemmer biologer oftest at fortælle offentligheden. Derfor gælder det om at holde liv i grønalgerne så længe som muligt. Det kan nitrat hjælpe med til da nitrat er livsnødvendigt for plantevækst.

Følgende oplysninger vil ingen biologer benægte, medmindre de bliver truet på deres levebrød:

        1. Ingen fosfor i vandet, uanset nitratindholdet = ingen alger.
        1. Overskud af nitrat i vand bliver nedbrudt til ilt og frit kvælstof.
        1. Lidt fosfor og meget nitrat i vandet = få grønalger.
        1. Meget fosfor og meget nitrat i vandet = mange grønalger
        1. Grønalger er grundlaget for havets fødekæde.
        1. Grønalger frigiver ilt til vandet om dagen.
        1. Grønalger dør, hvis der mangler nitrat i vandet.
        1. Meget fosfor, men for lidt nitrat i vandet = mulighed for opblomstring af giftige blågrønalger.
        1. Blågrønalger indgår først i havets fødekæde, efter en iltkrævende forrådnelsesproces.

Konklusionen på ovenstående 9 punkter kan kun være, at stor nitratudvaskning til vandmiljøet modvirker iltsvind. Altså hvis vi bevæger os i virkelighedens verden, der hvor 2+2 altid = 4! 

Naturen bekræfter

Sommeren 2002 var ikke kun meget varm. Vi blev også begavet med en række kraftige tordenbyger. På Lammefjorden fik vi ca. 50 mm søndag den 11. august. Vi var næsten færdig med at høste, så jordbakterierne havde længe producerer nitrat uden der var planter til at optage den.

Inden tordenbygen den 11. var jorden allerede så våd at der var steder den ikke kunne bære en mejetærsker. Efter de 50 mm kom drænledningerne og pumpestationen i Audebo på overarbejde. Der blev pumpet så meget kvælstofholdigt vand ud i Lammefjorden, at det ville have medført omfattende iltsvind, hvis kvælstof gir iltsvind.

Ifølge DMUs første iltsvindrapport sidst i juli 2002, var der begyndende iltsvind i Lammefjorden. Med det tilskud af kvælstof fjorden fik midt i august burde iltsvindet være alvorligt sidst i august, men det var pist væk. Derfor kan konklutionen kun være at naturen bekræfter at nitrat modvirker iltsvind.

DMUs temarapport 42/2002 "Stofomsætning i havbunden" side 48 står der:

"Opstår der iltsvind om sommeren, stopper fjernelsen af kvælstof helt. Der er ikke nitrat i bundvandet, og der er ikke ilt til at oxidere ammonium. Til gengæld fosser der ammonium ud i vandet fra havbunden. Samtidig kan høje koncentrationer af svovlbrinte i havbunden forgifte de nitrificerende bakterier."

Hvis det ikke er en bekræftelse på at nitrat modvirker iltsvind, så har jeg fået forlidt ud af min skoletid.

Blågrønalger

Da vandmiljødebatten startede i begyndelsen af 80erne gav man i miljøkredse udtryk for, at fosfor var hovedårsagen til vandmiljøproblemer. Den gang sagde man, at hvis der var blågrønalger i vandet, nyttede det ikke noget at reducere nitratbelastningen, for at undgå iltsvind.

De giftige blågrønalger har lige som kløver og ærter den evne, at omdanne luftens inaktive kvælstof så den kan indgå i naturens kredsløb. Den viden er åbenbar gået tabt i de seneste år. Ellers forstår jeg ikke, at der ikke er nogen ansvarlige i miljøsektoren, der har draget den viden ind i miljødebatten, med mindre de ansvarlige ikke bekymrer sig om miljøet. I modsætning til kløver og ærter er blågrønalger ofte giftige, og har derfor en negativ indflydelse på vandmiljøet.

DMU oplyser løbende om landbrugets udledning af kvælstof (nitrat) til vandmiljøet, men der findes ingen tilgængelig statistik over hvor meget kvælstof blågrønalger tilfører vandmiljøet. Det kan næppe kaldes hæderlig administration.

På et møde i Odsherreds Landboforening i begyndelsen af 90erne, sagde en kontorchef i Danmarks Miljundersøgelser (DMU), at blågrønalger kun fandtes i ferskvand, men naturen har vist, at de også findes i saltvand. Det var hovedsageligt i jyske fjorde, hvor der tidligere på sommeren var mange blågrønalger, der var iltsvind i sensommeren 1999.

Hvorfor har Miljøstyrelsen ikke kædet de forhold sammen?

Mariager Fjord

Det alvorlige iltsvind i Mariager Fjord i september 1997, kan ikke tages til indtægt for teorien om kvælstofs ansvar for iltsvind, da der er mange tidligere beretninger om alvorligt iltsvind i fjorden, bandt andet i 1935 og 47, altså på tidspunkter, hvor der ikke har været et stort kvælstofforbrug i landbruget.

Jeg kender ikke vejrforholdene i 35, men da der er avisomtale af "dødsfaldene" kan man finde ud af det.

Ifølge Henrik Voldborg var vinteren 1946/47 meget kold, og sommeren 47 begyndte allerede først i maj, og fortsatte til langt hen i september. Altså vejrforhold der minder om dem i 97, hvor vi først havde er vinter med ringe kvælstofudvaskning, efterfulgt af en lang, varm og tør sommer.

Med almindelig husmandsfornuft kan det undre, at der kun gik 12 år mellem dødsfaldene, dengang der ikke blev brugt meget gødning i landbruget, men da kvælstofforbruget steg, gik der hele 50 år. Der skulle tilmed en ekstrem varm og vindstille sommer til, for at få fjorden til at "dø" igen. Den varme sommer skulle tilmed følge efter en vinter med lille nitratudvaskning.

I 1999 havde vi en så stor nitratudvaskning, at alle miljøfolk tidligt på året advarede om kraftigt iltsvind i sensommeren. Da sensommerens vejrforhold var perfekte til iltsvind, kan det undre, at Mariager Fjord i 99 har haft markant bedre iltforhold, end i 97, med mindre stor nitratudvaskningen gavner vandmiljøet.

Forud for sommeren 2002 havde vi også en så stor nitratudvaskning at biologerne forudså markant iltsvind. Hvis kvælstof gir iltsvind burde Mariager Fjord have været lige så død i sensommeren 2002, som den var i september 1997.

Vandmiljøplan II 

 

Vandmiljøplan II blev vedtaget i begyndelsen af 1998, efter en meget overgearet debat som følge af Mariager Fjords bundvending i september året før. Da kvælstof fra landbruget uberettiget var udråbt som ansvarlig for bundvendingen, samtidig med at konsekvenserne blev overdrevet meget, kom Vandmiljøplan II til at indeholde nogle regler som kun besværliggør livet for os bønder uden de hjælper miljøet. Derfor nedenstående.

Nitratudvaskning

I en sund og økonomisk optimalt gødsket kornmark, er der ikke mere tilgængeligt kvælstof tilbage i jorden til høst. Derfor gælder det om at holde kornet sundt så længe som muligt, men igen der er ingen økonomi i et overforbrug, hverken af gødning eller planteværnsmidler.

Da der ikke er mere tilgængeligt kvælstof tilbage i jorden ved høst, betyder det, at man ikke kan reducere kvælstofudvaskningen ved at undergødske. Alligevel har Folketinget med Vandmiljøplan II vedtaget, at gødningsnormerne skal reduceres med10%, selv om det ikke vil reducere nitratudvaskningen, kun kvaliteten af høsten, og dermed det økonomiske udbytte.

Når der alligevel er udvaskning af kvælstof efter høst skyldes det, at der er mellem 5 og10 tons organisk bundet kvælstof i god landbrugsjord pr ha. Der sker løbende en omsætning af denne store kvælstofpulje til vandopløselig nitrat. Det kan udvaskes, hvis planterne ikke optager det. Hvor hurtigt omsætningen foregår, er afhængig af temperaturen.

Nitratudvaskningen er altså afhængig af temperatur, nedbørsoverskud samt plantevækst. Det er årsagen til, at der ikke er den store forskel på kvælstofudvaskningen pr ha mellem konventionelt og økologisk landbrug.

Prisen for Vandmiljøplan II

Nu da den første høst er i hus, efter Vandmiljøplan II er trådt i kraft, kan vi komme med en foreløbig opgørelse over, hvad planen koster landbruget. Pga. manglende handlefrihed i kvælstoftildelingen til vore afgrøder, har høsten 1999 haft en skuffende dårlig kvalitet. Noget af den dårlige kvalitet skyldes en periode med regnfuldt vejr midt i høsten, men det alt for lave proteinindhold i hveden skyldes gødningsnormerne.

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen har sagt, at regeringen godt vidste, at Vandmiljøplan II vil give problemer med kvaliteten af den danske høst. Det harmonerer dårligt med at vi bønder bombarderes med udtalelser fra ministeren og hans bagland, med opfordringer til at producere bedre fødevarer.

Våde enge

En våd eng er en vedvarende græsmark, som oversvømmes med max 30cm vand i vinterhalvåret, og bruges til afgræsning eller høslæt om sommeren, dvs. at den er rimeligt tør. En våd eng er en enkel men effektiv måde at reducere nitratudvaskningen på. Under uheldige omstændigheder kan en våd eng frigive fosfor, som formodentlig er det største miljøproblem i vandmiljøet i Danmark, for uden fosfor ingen plantevækst af betydning, uanset hvor meget kvælstof der tilføres.

Hvis terrænet tillader det, vil det faktisk være en rigtig god ide, at afbryde drænledningerne fra det bagvedliggende land inden de når åen eller kanalen, og lade vandet sive gennem engen. Det kræver kun, at der er en tilstrækkelig stor niveauforskel mellem de dyrkede marker og engene.

Ifølge Vandmiljøplan II, skal der etableres 60 000 ha våde enge i Danmark, og det er amterne, som skal finde ud af hvilke arealer der skal bruges. Det skal være arealer, hvor vandstanden er unaturlig lav i dag, da det ikke er tilladt at hæve vandstanden kunstigt.

Oprindeligt var det meningen, at berørte grundejere af våde enge skulle have fuld erstatning for den værdiforringelse udlægningen medførte. Siden er Staten løbet fra den del af aftalen. Det er hovedårsagen til at det går meget langsomt med at indgå aftaler om våde enge.

Konklusion

Vi bliver aldrig fri for iltsvind i det danske vandmiljø, men hyppigheden vil aftage i de kommende år, efterhånden som fosforpuljen i vandmiljøet bliver opbrugt, og der er gode nyheder på vej. I efteråret 2000 læste jeg i Politiken, at fosforpuljen var forsvundet i Horsens Fjord, så risikoen for iltsvind der fremover var væsentlig forringet. Efterhånden som virkningen af milliarderne til rensningsanlæggene kommer vandmiljøet til gode vil vi få flere af den slags gode nyheder, under forudsætning at der er miljøfolk som fortæller dagspressen de gode nyheder, og der er journalister der trykker dem i avisen.

Ros og kritik, med andre ord dialog er meget velkommen send en e-mail til kaare snabela grodal.dk, så skal jeg nok svare.

Tilbage til forsiden

Til Lammefjorden

Til Øgaard

Til Miljøpolitik