Opdateret 15/11 2007
Iltsvind
Indhold:
Sommeren 2007 burde give dødsstødet til ”Nitratteorien”.
Vinteren 2006/07 var varm og våd, så der var en stor nitratudvaskning fra
landbrugsjorden. Samtidig forudsage meterologerne, at sommeren ville blive
varmere end normalt, så det var forventeligt, at der i sensommeren ville opstå
udbredt iltsvind i de danske farvande.
Meterologerne fik ret i at vi fik en varm sommer, rent statistisk, selv
om vi danskere ikke tænker tilbage på sommeren 2007 som varm, men våd.
Havtemperaturen i de danske farvande var hen over sommeren høj nok til
udbredt iltsvind, men det udeblev til forskernes store overraskelse. En tidlig
morgen hørte jeg i DR P4, en af de fremmeste forskere i DMU (Danmarks
MiljøUndersøgelser) ikke havde nogen forklaring på det manglende iltsvind.
Forklaringen ligger ellers lige for. Sommeren 2007 var utrolig våd. Hen
over sommeren er der ledt store mængder nitrat ud i havet omkring Danmark, så
indholdet i sensommeren, hvor iltsvind normalt forekommer, var væsentlig højere
end det plejer.
Da alger er planter, lige som skovens træer, er
levende alger nettoleverandør af ilt til omgivelserne lige som skovens træer.
Det faktum overses desværre alt for tit i debatten om iltsvind.
Når der er levende alger i vandet er der også ilt,
så hvis vi kunne holde liv i algerne hen over sommeren ville de danske søer og
fjorde ikke være så hårdt ramt af iltsvind som de er nu, men det er nok
ønsketænkning, for det kræver formodentlig mere kvælstof i vandet i sensommeren.
Desværre er det umuligt at få biologer til at
forklare, hvorfor stort set alle alger på, nær de kvælstoffikserende
blågrønalger, dør midt på sommeren, hvor man ellers skulde tro forholdene var
perfekte. Det eneste vi med sikkerhed ved, er at kvælstofindholdet er faldende
hen over sommeren.
Iltsvinds værste udgave er de såkaldte
bundvendinger, hvor der frigives store mængder giftige svovlbrinter fra bunden,
som slår selv fisk ihjel. En forudsætning for en bundvænding, er at vandet
umiddelbart over bunden ikke kun er iltfrit, men også mangler kvælstof i formen
Nitrat, NO3.
Der har i
årtusinder været iltsvind i danske farvande. På Lammefjorden findes op til 40
meter dybe dyndlag, som er skabt af iltsvind.
Vi har alle i
vor skoletid hørt om sildeeventyret i Skanør i Middelalderen. Den gang var
temperaturen på vore bredegrader væsentlig højere end den er i dag. Dengang som
idag er varme somre ensbetydende med omfattende iltsvind i de danske farvande.
I Middelalderen
var temperaturen så høj, at Østersøen stort set hver år blev ramt af så
kraftigt iltsvind, så torskeyngelen gik tilgrunde. Da torsk er sildens værste
fjende, betød den manglende torskebestand at silden blev så talrig, så vi har
svært ved at forstå det i dag.
Ved
Middelalderens afslutning faldt temperaturen omkring Danmark. Vi fik den
såkaldte lille Istid med kulmination omkring 1660, hvor den svenske hær gik
over isen på Storebælt. Da temperaturen fald mindskedes iltsvindet i Østersøen
så meget at torskeyngelen igen kunne overleve, og sildeeventyret endte.
Nitrat-teorien
opstod først i 80erne, hvor man troede, at landbruget hurtigt kunne reducere
nitratudvaskningen, blot ved at stoppe overgødskningen, og det midlertidigt
kunne mindske iltsvind. Dengang vidste man godt, at det egentlige problem var
fosfor og slam fra bysamfundene, men man vidste også, at de udledninger ville
det tage tid stoppe, samt at det ville tage lang tid at opbruge de ophobede
slam- og fosforpuljer i vandmiljøet.
Det gik ikke lige
så hurtigt med at få bygget rensningsanlæg, som det har fremgået af
miljødebatten i over 10 år. Københavns rensningsanlæg Lynetten, som behandler
spildevandet fra over 1/5 af den danske befolkning, var først færdig sidst i
august 1997. Indtil fredag den 28 august 1997 sendte den dagligt enorme mængder
slam ud i Øresund. Det var altså kun få dage før Mariager Fjord vendte vrangen
ud, at Lynetten kunne leve op til Vandmiljøplanens krav. Den havde fået
dispensation fra kravene i Vandmiljøplan I, så formelt overtrådte københavnerne
ikke planen. Men man kan vel ikke med rimelighed påstå, at landets hovedstad
opfyldte Vandmiljøplan I før den sidste fredag i august 1997. 10 år efter
landbruget havde stoppet den tilsvarende forurening, gårdbidraget.
Nitratudvaskningen
kommer fra markerne, og kan kun reduceres kraftigt, ved enten at holde op med
at dyrke korn eller udpine landbrugsjorden. Se under Vandmiljøplan II.
Vi er ved at
have styr på slam- og fosforproblemet, så det er et yderligt argument for at
opgive nitratteorien, for oprindeligt var den kun ment som en overgangsløsning.
Eftertiden har endvidere vist, at det er utroligt svært at reducere
nitratudvaskningen, derfor er det på tide, at vi opgiver den midlertidige
løsning, og glæder os over at den bæredygtige løsning stort set er gennemført.
Påstanden om
gødskning med kvælstof giver øget vækst gælder kun hvis det drejer sig om
monokulturer, som en ren kornmark. Den slags monokulturer findes ikke i
vandmiljøet. Øget vækst af grønalger giver næppe iltsvind, så længe der er liv
i algerne, da de lige som en grøn skov er nettoleverandør af ilt til
omgivelserne.
Der er en
stigende erkendelse i forskningsmiljøer om at nitrat ikke giver iltsvind.
Nitrat udvaskes vinter og tidligt forår. På det tidspunkt er fosfor begrænsende
plantenæringsstof i vore indre farvande, så stor nitratudvaskning kan ikke øge
algevæksten. Senere på året falder nitratindholdet, så midt på sommeren er
nitrat blevet begrænsende næringsstof. Det er på samme tid der findes
massedødsfald blandt grønalger, under klimatiske forhold, som burde være
ideelle for plantevækst, varmt vand og stor solindstråling. Derfor er det
sandsynligt, at massedødsfaldet skyldes
misvækst på grund af nitratmangel i vandmiljøet. Argumentet styrkes af, at i
samme periode forekommer der masseopblomstring af de giftige blågrønalger, som
selv kan klare nitratforsyningen, ligesom kløver og ærter.
Der har været en
tendens til at iltsvind har været kraftigste efter år med lille
nitratudvaskning fra landbrugsjorden. Tilsyneladende har 2002 været en
undtagelse, for vi havde den største nitratudvaskning imange år. Vi havde også
det værste iltsvind i mange år, men vi havde også rekord i iltsvinds ultimative
udgave bundvænding, som slår fisk ihjel.
Ifølge DMUs
temarapport 42/2002, "Stofomsætning i havbunden" vender havbunden kun
vrangen ud med fiskedød tilfølge, når bundvandet både mangler ilt og nitrat.
og der var også
kraftigere iltsvind, men vi havde også flere blågrønalger.
I Danmark føres
der en omfattende kontrol med landbrugets udledning af kvælstof til
vandmiljøet. Men selv om blågrønalger også tilfører vandmiljøet organisk bundet
kvælstof, som siges er hovedansvarlig for iltsvind, er der ingen dansk
opgørelse over hvor meget organisk bundet kvælstof blågrønalgerne tilfører vandmiljøet.
Nitrat (NO3) kan
ikke ophobes i vandmiljøet, men nedbrydes til rent kvælstof (N2) og rent ilt
(O2). Det kaldes denitrifikation. Kvælstoffet fordamper og indgår i luftens pulje
ca. 80% N2, og iltet kan erstatte frit ilt for bakterier, som nedbryder slam og
døde alger i vandmiljøet. Ilten kommer ikke fisk og bunddyr tilgode, men
nitraten medvirker til at det egentlige miljøproblem, for meget slam løses
hurtigere.
Fagfolk har
ligefrem brugt nitrat (kalksalpeter) som middel til at fjerne fosforholdigt
slam, hovedskurken for iltsvind. Ifølge DMU's temarapport "Danske søer og
deres restaurering" har man gennem to somre med godt resultat tilsat
kalksalpeter til Lyngsø ved Silkeborg.
Levende
grønalger tilfører netto vandmiljøet ilt, lige som vore skove tilfører
atmosfæren ilt. Det glemmer biologer oftest at fortælle offentligheden. Derfor
gælder det om at holde liv i grønalgerne så længe som muligt. Det kan nitrat
hjælpe med til da nitrat er livsnødvendigt for plantevækst.
Følgende
oplysninger vil ingen biologer benægte, medmindre de bliver truet på deres
levebrød:
- Ingen fosfor i vandet, uanset nitratindholdet = ingen alger.
- Overskud af nitrat i vand bliver nedbrudt til ilt og frit kvælstof.
- Lidt fosfor og meget nitrat i vandet = få grønalger.
- Meget fosfor og meget nitrat i vandet = mange grønalger
- Grønalger er grundlaget for havets fødekæde.
- Grønalger frigiver ilt til vandet om dagen.
- Grønalger dør, hvis der mangler nitrat i vandet.
- Meget fosfor, men for lidt nitrat i vandet = mulighed for opblomstring af giftige blågrønalger.
- Blågrønalger indgår først i havets fødekæde, efter en iltkrævende forrådnelsesproces.
Konklusionen på ovenstående 9 punkter kan kun være, at stor nitratudvaskning til vandmiljøet modvirker iltsvind. Altså hvis vi bevæger os i virkelighedens verden, der hvor 2+2 altid = 4!
Sommeren 2002 var ikke kun meget varm. Vi blev også begavet med en række kraftige tordenbyger. På Lammefjorden fik vi ca. 50 mm søndag den 11. august. Vi var næsten færdig med at høste, så jordbakterierne havde længe producerer nitrat uden der var planter til at optage den.
Inden tordenbygen den 11. var jorden allerede så våd at der var steder den ikke kunne bære en mejetærsker. Efter de 50 mm kom drænledningerne og pumpestationen i Audebo på overarbejde. Der blev pumpet så meget kvælstofholdigt vand ud i Lammefjorden, at det ville have medført omfattende iltsvind, hvis kvælstof gir iltsvind.
Ifølge DMUs første iltsvindrapport sidst i juli 2002, var der begyndende iltsvind i Lammefjorden. Med det tilskud af kvælstof fjorden fik midt i august burde iltsvindet være alvorligt sidst i august, men det var pist væk. Derfor kan konklutionen kun være at naturen bekræfter at nitrat modvirker iltsvind.
DMUs temarapport 42/2002 "Stofomsætning i havbunden" side 48 står der:
"Opstår der iltsvind om sommeren, stopper fjernelsen af kvælstof helt. Der er ikke nitrat i bundvandet, og der er ikke ilt til at oxidere ammonium. Til gengæld fosser der ammonium ud i vandet fra havbunden. Samtidig kan høje koncentrationer af svovlbrinte i havbunden forgifte de nitrificerende bakterier."
Hvis det ikke er en bekræftelse på at nitrat modvirker iltsvind, så har jeg fået forlidt ud af min skoletid.
Da
vandmiljødebatten startede i begyndelsen af 80erne gav man i miljøkredse udtryk
for, at fosfor var hovedårsagen til vandmiljøproblemer. Den gang sagde man, at
hvis der var blågrønalger i vandet, nyttede det ikke noget at reducere
nitratbelastningen, for at undgå iltsvind.
De giftige
blågrønalger har lige som kløver og ærter den evne, at omdanne luftens inaktive
kvælstof så den kan indgå i naturens kredsløb. Den viden er åbenbar gået tabt i
de seneste år. Ellers forstår jeg ikke, at der ikke er nogen ansvarlige i
miljøsektoren, der har draget den viden ind i miljødebatten, med mindre de
ansvarlige ikke bekymrer sig om miljøet. I modsætning til kløver og ærter er
blågrønalger ofte giftige, og har derfor en negativ indflydelse på vandmiljøet.
DMU oplyser
løbende om landbrugets udledning af kvælstof (nitrat) til vandmiljøet, men der
findes ingen tilgængelig statistik over hvor meget kvælstof blågrønalger
tilfører vandmiljøet. Det kan næppe kaldes hæderlig administration.
På et møde i
Odsherreds Landboforening i begyndelsen af 90erne, sagde en kontorchef i
Danmarks Miljundersøgelser (DMU), at blågrønalger kun fandtes i ferskvand, men
naturen har vist, at de også findes i saltvand. Det var hovedsageligt i jyske
fjorde, hvor der tidligere på sommeren var mange blågrønalger, der var iltsvind
i sensommeren 1999.
Hvorfor har
Miljøstyrelsen ikke kædet de forhold sammen?
Det alvorlige
iltsvind i Mariager Fjord i september 1997, kan ikke tages til indtægt for teorien om kvælstofs
ansvar for iltsvind, da der er mange tidligere beretninger om alvorligt
iltsvind i fjorden, bandt andet i 1935 og 47, altså på tidspunkter, hvor der
ikke har været et stort kvælstofforbrug i landbruget.
Jeg kender ikke
vejrforholdene i 35, men da der er avisomtale af "dødsfaldene" kan
man finde ud af det.
Ifølge Henrik
Voldborg var vinteren 1946/47 meget kold, og sommeren 47 begyndte allerede
først i maj, og fortsatte til langt hen i september. Altså vejrforhold der
minder om dem i 97, hvor vi først havde er vinter med ringe kvælstofudvaskning,
efterfulgt af en lang, varm og tør sommer.
Med almindelig
husmandsfornuft kan det undre, at der kun gik 12 år mellem dødsfaldene, dengang
der ikke blev brugt meget gødning i landbruget, men da kvælstofforbruget
steg, gik der hele 50 år. Der skulle tilmed en ekstrem varm og vindstille
sommer til, for at få fjorden til at "dø" igen. Den varme sommer
skulle tilmed følge efter en vinter med lille nitratudvaskning.
I 1999 havde vi
en så stor nitratudvaskning, at alle miljøfolk tidligt på året advarede om
kraftigt iltsvind i sensommeren. Da sensommerens vejrforhold var perfekte til
iltsvind, kan det undre, at Mariager Fjord i 99 har haft markant bedre
iltforhold, end i 97, med mindre stor nitratudvaskningen gavner vandmiljøet.
Forud for
sommeren 2002 havde vi også en så stor nitratudvaskning at biologerne forudså
markant iltsvind. Hvis kvælstof gir iltsvind burde Mariager Fjord have været
lige så død i sensommeren 2002, som den var i september 1997.
Vandmiljøplan II
blev vedtaget i begyndelsen af 1998, efter en meget overgearet debat som følge
af Mariager Fjords bundvending i september året før. Da kvælstof fra landbruget
uberettiget var udråbt som ansvarlig for bundvendingen, samtidig med at
konsekvenserne blev overdrevet meget, kom Vandmiljøplan II til at indeholde
nogle regler som kun besværliggør livet for os bønder uden de hjælper miljøet.
Derfor nedenstående.
I en sund og
økonomisk optimalt gødsket kornmark, er der ikke mere tilgængeligt kvælstof
tilbage i jorden til høst. Derfor gælder det om at holde kornet sundt så længe
som muligt, men igen der er ingen økonomi i et overforbrug, hverken af gødning
eller planteværnsmidler.
Da der ikke er
mere tilgængeligt kvælstof tilbage i jorden ved høst, betyder det, at man
ikke kan reducere kvælstofudvaskningen ved at undergødske. Alligevel har
Folketinget med Vandmiljøplan II vedtaget, at gødningsnormerne skal reduceres
med10%, selv om det ikke vil reducere nitratudvaskningen, kun kvaliteten af
høsten, og dermed det økonomiske udbytte.
Når der
alligevel er udvaskning af kvælstof efter høst skyldes det, at der er mellem 5
og10 tons organisk bundet kvælstof i god landbrugsjord pr ha. Der sker løbende
en omsætning af denne store kvælstofpulje til vandopløselig nitrat. Det kan
udvaskes, hvis planterne ikke optager det. Hvor hurtigt omsætningen foregår, er
afhængig af temperaturen.
Nitratudvaskningen
er altså afhængig af temperatur, nedbørsoverskud samt plantevækst. Det er
årsagen til, at der ikke er den store forskel på kvælstofudvaskningen pr ha
mellem konventionelt og økologisk landbrug.
Nu da den første
høst er i hus, efter Vandmiljøplan II er trådt i kraft, kan vi komme med en foreløbig
opgørelse over, hvad planen koster landbruget. Pga. manglende handlefrihed i
kvælstoftildelingen til vore afgrøder, har høsten 1999 haft en skuffende dårlig
kvalitet. Noget af den dårlige kvalitet skyldes en periode med regnfuldt vejr
midt i høsten, men det alt for lave proteinindhold i hveden skyldes
gødningsnormerne.
Fødevareminister
Henrik Dam Kristensen har sagt, at regeringen godt vidste, at Vandmiljøplan II
vil give problemer med kvaliteten af den danske høst. Det harmonerer dårligt
med at vi bønder bombarderes med udtalelser fra ministeren og hans bagland, med
opfordringer til at producere bedre fødevarer.
En våd eng er en
vedvarende græsmark, som oversvømmes med max 30cm vand i vinterhalvåret, og
bruges til afgræsning eller høslæt om sommeren, dvs. at den er rimeligt tør. En
våd eng er en enkel men effektiv måde at reducere nitratudvaskningen på. Under
uheldige omstændigheder kan en våd eng frigive fosfor, som formodentlig er det
største miljøproblem i vandmiljøet i Danmark, for uden fosfor ingen plantevækst
af betydning, uanset hvor meget kvælstof der tilføres.
Hvis terrænet
tillader det, vil det faktisk være en rigtig god ide, at afbryde
drænledningerne fra det bagvedliggende land inden de når åen eller kanalen, og
lade vandet sive gennem engen. Det kræver kun, at der er en tilstrækkelig stor
niveauforskel mellem de dyrkede marker og engene.
Ifølge
Vandmiljøplan II, skal der etableres 60 000 ha våde enge i Danmark, og det er
amterne, som skal finde ud af hvilke arealer der skal bruges. Det skal være
arealer, hvor vandstanden er unaturlig lav i dag, da det ikke er tilladt at
hæve vandstanden kunstigt.
Oprindeligt var
det meningen, at berørte grundejere af våde enge skulle have fuld erstatning
for den værdiforringelse udlægningen medførte. Siden er Staten løbet fra den
del af aftalen. Det er hovedårsagen til at det går meget langsomt med at indgå
aftaler om våde enge.
Vi bliver aldrig
fri for iltsvind i det danske vandmiljø, men hyppigheden vil aftage i de
kommende år, efterhånden som fosforpuljen i vandmiljøet bliver opbrugt, og der
er gode nyheder på vej. I efteråret 2000 læste jeg i Politiken, at fosforpuljen
var forsvundet i Horsens Fjord, så risikoen for iltsvind der fremover var
væsentlig forringet. Efterhånden som virkningen af milliarderne til
rensningsanlæggene kommer vandmiljøet til gode vil vi få flere af den slags
gode nyheder, under forudsætning at der er miljøfolk som fortæller dagspressen
de gode nyheder, og der er journalister der trykker dem i avisen.
Ros og kritik, med andre ord dialog er meget velkommen send en e-mail til kaare snabela grodal.dk, så skal jeg nok svare.